Sommerudflugt til Fyn og Langeland
Sommerudflugt til Fyn og Langeland – eksklusive havebesøg og panoramaudsigt
Tag med på en inspirerende havetur til Fyn og Langeland med besøg i 4 unikke haver – fra plantesamlerhave med Austin-roser og 300+ hosta til arkitekttegnet have med akser og vandrum, romantisk parkhave med søer og pergola samt stemningsfuld villahave i cottagestil med plantesalg.
Have 1
Vi starter hos Susanne, som er ægte plantesamler. Hun har alle de Austin-roser, der findes. Og en samling af mere end 300 forskellige hostaer. Der er også blevet plads til de sjove og specielle planter fx har hun hvid kanelbusk og brogetbladet blåregn. Det bedste ved det hele er, at “plante-pusheren” hun får dem fra, også er der, når vi kommer. Mød Søren Kock fra Plantemosen og Jens Anton Solkær Ni-elsen, kendt som JAS, der har plantesalg af bl.a. roser på gårdspladsen. Har du ønsker til specielle planter kan du forudbestille hos Søren på 2250 8440 og JAS på 4062 9805. https://www.instagram.com/plantemosen/#
Have 2
Hos den næste Susanne oplever vi geniale have-streger tegnet af Kjeld Slot i 2013. Her er den hvide have og den gule have, det romantiske område og græs-haven. Det gennemgående tema er akserne med fokuspunkter i de enkelte have-rum. Der er også vand i alle havens rum. Havens kendetegn er den røde mur med påbygget glashus - her spiser vi vores medbragte frokost. https://www.instagram.com/havenpaasolbakken/?hl=da#
Have 3
En have anlagt med de store penselstrøg. Der er en mindre sø med springvand i nærheden af huset og en større sø længere omme i haven, skærehave med blandt andet løvehale og en lang pergola med blåregn og gammeldags roser på hver side. Vi får kagebord med kaffe og te i Birgit og Peters parkanlæg på Lange-land. Have 4 Den sidste have vi besøger er en villahave hos Helle Aagaard. Hun har sammen med sin mand udnyttet alle kvm og inddelt i mange rum. Her er fokus på sidde-pladser, sigtelinjer, former, farver og dufte. Det hele i romantisk cottagestil med hyggelige stemninger, lidt loppefund, vandløb og havehus. Så sødt og med plads til det hele. Det er en gennemarbejdet, 40 år gammel have. Der er plantesalg. https://www.instagram.com/helleaagaardshave/#
Aftensmaden får vi med panoramaudsigt til Lillebælt på Café Razz i Middelfart.
Prisen inkluderer:
Bus, entre, morgenkaffe, rundstykker, dagmartærte, bitter, eftermiddagskaffe, kage og aftensmad.
Medbring selv frokost. Drikkevarer er ikke inkluderet, drikkevarer kan købes i bussen / på Café Razz.
Tilmelding er bindende. Deltagergebyret refunderes kun, hvis pladsen kan besættes til anden side.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 14. juni 2026 kl. 07:30 til 20:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 31. maj 2026 kl. 23:00
Sted
Mødested: P-plads ved Bilka Vejle
Solkilde Allé 2
7100 Vejle
Arrangør
Haveselskabet Hedensted
Tlf. +45 41886002
hedensted@haveselskabet.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser